Morten Thomsen har nogle sjældne egenskaber. For det første har han en dyb teknisk forståelse og en sindssyg god forståelse for, hvordan løsninger hænger sammen. Samtidig kan han det, der er svært for mange it-sikkerhedsfolk: At forklare ledelser hvorfor it-sikkerhed ikke er en teknisk disciplin, men i virkeligheden en forretningsdisciplin. It-sikkerhed er en risiko, virksomheden skal forholde sig til på daglig basis.
Microsoft anbefaler Morten Thomsen til virksomheder, der har problemer med at få implementeret sikkerhedsløsninger.
Morten forstår at bygge en stærk it-sikkerhedsarkitektur, fordi han har en stor forretningsforståelse. God it-sikkerhed er så vidt muligt indbygget i brugernes rutiner, så de ikke skal tænke over sikkerhed i alt, hvad de gør. Det kræver altså, at den underliggende arkitektur er gennemtænkt og bygget op om virksomhedens forretningsprocesser. Det kan Morten, fordi han forstår både forretningen og teknikken.
Vi har haft Morten Thomsen som oplægsholder på Microsofts sikkerhedskonference, hvor han fortalte om skiftet fra it-sikkerhed på stationære servere til cloud. I skyen bliver it-sikkerhed hyper-skalerbart, så man kan nøjes med at købe efter aktuelt behov. Men det stiller nye krav til måden man tænker it-sikkerhed på, og det forklarede Morten på en rigtig god måde.
Morten er i særdeleshed stærk på automatiseringsområdet. Når en virksomhed er under angreb, er tiden en af de vigtigste faktorer. Så her skal ikke sidde personer og taste kommandoer som på film, det skal ske automatisk, og det skal ofte ske, allerede inden man har det fulde billede, så ingen sekunder spildes. Det er Morten fænomenal til at sætte op og til at forklare for de ansvarlige.
Jeg har en enorm respekt for Morten Thomsens evner og faglige viden. Han har en lavpraktisk og nede på jorden-holdning til it-sikkerhed og har ikke behov for at gøre det til noget eksotisk hokuspokus.
Thomas Bille
Sr. Business Program Manager, Microsoft